Spørgeskemaudarbejdelse

Indledning

Fokus i denne opgave vil være hvordan mænd og kvinder ser forskelligt på deres kropsopfattelse efter anlæggelsen af en stomi.

For at undersøge vores hypotese har vi valgt, at uddele vores spørgeskema på Horsens sygehus. Vi har valgt en organkirurgisk afdeling, som beskæftiger sig med øvre og nedre mave/tarm sygdomme.

Hypotese

Mænd og kvinder der får anlagt en stomi oplever ændret kropsopfattelse efter anlæggelse af en stomi.

Metode

En spørgeskemaundersøgelse er et tværsnitsstudie, som er en enkel billig løsning, som tager kort tid. Det er en en kvantitativ undersøgelse, hvor mange personer systematisk stilles de samme spørgsmål, som derefter tælles op og analyseres.

En spørgerskemaundersøgelse er opbygget ud fra en hypotese, baggrundsspørgsmål og hovedspørgsmål. En hypotese er en påstand om faktiske forhold, som i undersøgelsen kan afprøves i forhold til empiriske og/ eller teoretiske data. Baggrundsspørgsmål anvendes for at finde frem til adfærdsnormer eller holdninger i forskellige grupper i den population som undersøgelsen rettes mod. Der er ingen regler om, hvad baggrundsspørgsmålene skal omfatte, men ofte ønskes der viden om respondentens køn, uddannelse og anciennitet.  Hovedspørgsmålene er data, som skal være pålidelige, relevante, gyldige og præcise.  De skal bestå af få sætninger, som skal være let forståelige.

I vores spørgeskemaundersøgelse er vi blevet stillet til opgave at opstille 3 baggrundsspørgsmål og 5 hovedspørgsmål. De 3 baggrundsspørgsmål giver et indblik i hvilket køn, alder og arbejdssituation respondenterne har.  De 5 hovedspørgsmål viser hvor længe respondenter har haft stomi og om det har påvirket deres kropsopfattelse, sociale og fysiske aktiviteter.

Præsentation og vurdering af data

Vi har uddelt 6 spørgeskemaer, hvoraf der i 5 af dem var svaret på alle spørgsmål, dette giver os en svarprocent på 83,3% hvilket er over 50 % og derfor vurderer vi vores data til at være validt. Der blev uddelt spørgeskemaer til 3 mænd og 3 kvinder, hvoraf det ene spørgeskema vurderes til at være ugyldigt, da det ikke var udfyldt ved indsamling.

Herunder ses et diagram der viser fordelingen på baggrund af køn ved de spørgeskemaer vi har uddelt.

Ud fra svarene tyder det på at respondenterne har forskellige opfattelser af den muligt ændrede kropsopfattelse. De adspurgte kvinder oplever i højere grad end mændene ændret kropsopfattelse. Derudover kan det ud fra spørgsmålene udledes, at kvinderne er mere begrænset i sociale aktiviteter, fysiske såvel som psykiske. Svarene giver os derudover et billede af at jo længere tid man har haft en stomi, jo mindre begrænset er man af stomien.

Det tyder på at mænd og kvinders syn på eget helbred ikke ændrer sig, dog kan kvinderne føle sig mere eller mindre begrænset i dagligdagens gøremål.

Statens Institut for Folkesundhed har lavet en spørgeskemaundersøgelse, hvor de har spurgt den danske befolkning om deres selvvurderet helbred. Ud fra denne kan det aflæses, at 87,1% af de adspurgte mænd vurderer deres helbred til at være fremragende, vældig godt eller godt, hvorimod 83,3% af kvinderne vurderer deres helbred således.

Validitet og reliabilitet

Validitet er et udtryk for gyldighed, og bestemmes ud fra forholdet mellem problemstilling, det indsamlede data og konklusion. Når validiteten skal vurderes skal vi kigge på hvorvidt personerne der er brugt i undersøgelsen er pålidelige. Herudover påvirkes validiteten ligeledes af fortolkningen af de resultater vi fik. For at en spørgeskemaundersøgelse er valid, skal svarprocenten være over 50 %.

Reliabilitet omhandler nøjagtigheden af indsamlingen af data og behandlingen af disse.

I bund og grund handler reliabiliteten om hvorvidt en undersøgelse med nøjagtigt samme rammer, vil give det samme resultatet en anden gang.

Vi vurderer derfor vores spørgeskemaundersøgelse til at være valid, idet respondenterne vurderes til at være pålidelige og svarprocenter er 83,3%. Under vurderingen af dataene har vi holdt os helt til respondenternes svar og er ikke gået ud fra gruppens forudantagelse. Derudover er reliabiliteten nøjagtig, da spørgeskemaerne er uddelt til patienterne på samme afdelingen af samme personer.

Konklusion

Vores hypotese lyder således: “ Mænd og kvinder der får anlagt en stomi oplever ændret kropsopfattelse efter anlæggelse af en stomi.”

Ud fra respondenternes svar på vores spørgeskema kan det konkluderes at kvinderne i større grad end mændene oplever ændret kropsopfattelse. Ligeledes føler kvinderne sig mere begrænset i sociale aktiviteter, fysiske såvel som psykiske, end mændene. Herudover kan det konkluderes at patienter der får anlagt en stomi, med tiden vil føle sig mindre begrænset af stomien.

Vi er 4 sygeplejerskestuderende fra VIA University College Horsens, vi går på modul 5 og har derfor påbegyndt vores 2. år på uddannelsen. Vi har fået til opgave at udarbejde et spørgeskema og ud fra dette lave en rapport, hvor fokus er ”den kroniske patient møder sundhedsvæsnet”.

Vi er taknemlige for at du vil hjælpe os med vores lille projekt J

Med venlig hilsen Katrine, Line, Pernille og Signe

·      Køn?

Mand	Kvinde

·      Alder?

Svar:

·      Er du i arbejde?

Ja	Nej

1.   Hvor længe har du haft stomi?

Svar:

2.   Eget syn på helbred? (statens institut for folkesundhed, laver undersøgelser omkring det)

Svar:

3.   I min hverdag er jeg i mine sociale aktiviteter grundet min stomi?

Slet ikke begrænset	Begrænset	Meget begrænset

4.   Min egen kropsopfattelse er efter anlæggelsen af min stomi?

Slet ikke ændret	Ændret	Meget ændret

Dette spørgsmål skal kun besvares hvis der er svaret ja i spørgsmålet ”er du i arbejde”

5.   Efter anlæggelsen af min stomi har jeg oplevet fysiske/psykiske problemer på arbejdet?

Slet ikke	I nogen grad	I høj grad