Tema 2

Tema 2: patienters Livsopfattelse og levevilkår. Herunder netværk, familie eller grupper af mennesker.

Jura:

Når en patient kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, har de 4 grundlæggende rettigheder.

• Ret til medinddragelse i beslutninger

• Ret til selvbestemmelse i særlige tilfælde

• Ret til aktindsigt.

• Ret til tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger.

Sociologi:

Påvirker den sociale identitet og relationer vores sundhed?

Før i tiden var identiteten fast, vi fødtes med den og vi døde med den. Nu er identiteten ikke fast, den dannes ud fra en social konstruktion og den ændres gennem hele livet.

Nu arbejdes der med begreberne ME and I.

"I" er den personlige identitet, hvor der arbejdes med ens egen opfattelse af kvalitet og egenskaber.

"ME" er den sociale identitet. Det er opfattelsen af, hvem man tilhøre emotionelt og værdimæssigt. Den er situaitonsafhængigt og det er den identitet der nemmest ændres.

Sociologer mener at hvis gabet mellem disse 2 identiteter er for stort vil det medføre stress.

 Sociologen Olav Garsjø mener at for finde ud af hvem vi er/hvem vi ikke er skal man kigge på:

• Forventning
• Norm
• Rolle
• Social system

 Fordi den sociale identitet opbygges gennem mange delelementer.

Forventning: Statiske, normative, reelle/fiktive, rettigheder og pligter, handlingsmotiverende

Norm: statiske og varige forventninger og bestemt adfærd. Generelle. Specifikke, situationsafhængige, skrevne/uskrevne

Rolle: Sum af roller og forventninger, når man er i en bestemt social position Rollekrav/roller Må gøre Ikke gøre Kan gøre Social system:

Sociale systemer består af mennesker i et samspil med andre i en vis intention og samarbejde om lang varighed af fælles problemforståelse, mål. Afgrænset mod øvrigt sociale liv. Dannes, ændres og dør.

Sociale positioner kan ændres alt efter hvilken social gruppe man er i. Den sociale position kan ændres, det kan være hårdt at gøre det alene - nemmere ved hjælp af det sociale.

Eks. Ved at vi tager denne uddannelse, ændres vores sociale identitet.

Stigma og stigmatisering:

Erving Goffman er en canadisk mikro-sociolog. Som beskæftiger sig med stigmatisering.

Han definere stigma som en uønsket egenskab, som ofte overskygger personens andre egenskaber. 

 Det er centralt at stigma ikke er et fænomen, men afhænger i stor grad af hvilken kontekst den indgår i. Stigma og stigmatisering er en del af det sociale liv, og alle bærer og udpeger stigma i forskellige kontekster. Ifølge Goffman opstår stigma når der er uoverensstemmelse mellem den enkeltes virtuelle sociale identitet og den egentlige sociale identitet. Goffman beskriver tre typer af stigma:

1. Kropslige stigma - tydelige tegn som signalere en persons abnormalitet som derfor er svære at skjule. f.eks. Handicap.

2. Karaktermæssige stigma - karaktertræk, som er usynlige tegn, der ikke kan ses med det blotte øje. f.eks. Psykisk sygdom.

3. Slægtsmæssige stigma - stigma som f.eks. race, nationalitet eller religion.

For at man kan se på ens netværks påvirkning på udviklingen af sygdom man man se på maineffekten og bufferteorien:

Bufferteorien: Positivt syn på relationer - Omgangskredsen fungerer som et værn - "beskytter" patienten under sygdom

Maineffekt: Stiller spørgsmålstegn til den følelsesmæssige belastning - negativt syg på omgangskreds - kan omgangskredsen være med til at mildne sygdommen - støtte det eller belaster det en under sygdommen? Den enkelte afgør om omgangskredsen fungerer som en støtte eller belastning.

Organisation og ledelse

For at opnå et sammenhængende patient forløb er der oprettet nogle pakkeforløb og forløbsprogrammer.

Pakkeforløb er et patientforløb hvor de enkelte begivenheder er lagt til rette med faste grav til tidspunkter og indhold og som i udgangspunktet følget et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene er målrettet til en bestemt sygdom som ikke er kronisk. De omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om sygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Der er nogle organisatoriske rammer der kan understøtte et patientforløb. Patientforløbet forventes at være en lineær proces og skal skabe sammenhæng. 

Forløbsprogrammer er målrettet til patienter med en kronisk sygdom.

Sundhedsinformatik

For at den indsamlede data bliver behandlet sikker skal der være 3 ting tilgængelige.

1. Integritet
2. Tilgængelighed
3. Fortrolighed.

Integritet: helhed - det hele skal med. Der skal være sammenhæng mellem handlinger og værdier. Har betydning for anvendelighed og data. Komplet. Vigtigt at oplysningerne ikke ændrer sig, når det står der, så skal det ikke rettes. Data er registreret korrekt -

Tilgængelighed: Lige snart data er skrevet, så eksisterer det - Her skal dataen være beskyttet. Tilgængeligheden er vigtig for digital data = øget tilgængelighed = sværere at sikre sikkerheden for dataen. Den digitale styrke er dermed også dens svaghed. Ingen datasikkerhed er 100 % sikker.

Fortrolighed: skal sikre at personfølsomme data ikke spredes, kræver påpasselighed. Fortroligheden er vigtig. Sørg for at logge af og ud, når man er færdig. Navn og kodeord er med til at sikre fortroligheden. Det er altså brugeren der skal have kompetencer til at sørge for fortrolighed.