Tema 3

Tema 3: betydning af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb. 

Sociologi:

Madeleine Leininger:

• En stor teoretiker når vi snakker om kultur indenfor sociologien.

• Hun har designet kulturteorien i forhold til sygeplejen.

• Hun snakker om generisk omsorg (folke omsorg) og professionel omsorg. Den generiske omsorg er den omsorg vi har i vores eget hjem i forbindelse med sygdom.

Madeleine Leininger har udformet en model: Sunrise-modellen:

I denne model argumenterer Leininger for, at sygeplejersker skal have et grundlæggende omsorgsfundament og et holistisk (videnskablige) syn på mennesket relateret til samfundsmæssige faktorer, f.eks. sociale forhold, politik, religion, økonomi, mm. 

Forbindelse mellem "pilene" tænkes som et edderkoppespind, der binder sammen OG påvirker hinanden. 

Alt det gule er kultur - det er påvirker kultur - analyse. Det kan bruges til dataindsamling.

Det grå er alt det vi gør - handlinger.

Sygeplejersker kan vælge fokus ud fra den sygepleje, de arbejder med, man kan starte fra oven, nede fra eller fra siden, med en enkelt person, familie eller gruppe.

Man kan vælge bare at tage enkelte dele af den eller man kan vælge at tage det hele med.  

Madeleine Leininger snakker om 3 sygepleje-handlinger, på hvordan en kulturel kompetent sygeplejerske handler:

En kulturel kompetent sygeplejerske:

• Spørger med medfølelse og klarhed, hver patient, hvad deres kulturelle praksisser og præferencer er.

• Indarbejder så vidt muligt patientens personlige, sociale, miljømæsige og kulturelle behov/overbevisninger i plejeplanen.
• Respekterer og værdsætter den kulturelle og mangfoldighed, og stræber efter at øge viden og følsomhed, når der er et behov for det.

3 sygeplejehandlinger:

• Vedligeholder og opretholder kulturel pleje, omsorg og sygepleje.
• Tilpasser og forhandler kulturel pleje, omsorg og sygepleje.

• Genskaber og rekonstruerer kulturel pleje, omsorg og sygepleje. 

Kulturelle interview:

Hvordan kommunikere vi?

Iben Jensen, som er forsker i kulturforståelse, mener at når mennesker snakker sammen er det ud for en erfaringsposition. Dvs. at vi er styret af en forforståelse, det man har med sig, fordomme og egne oplevelser.

Der kan i en samtale opstå fikspunkter, som er de øjeblikke, hvor øjenkontakten bliver brudt. f.eks. Når det bliver svært for patienten.

Berlin og Fowkes har lavet en huskeliste til hvordan man har en god kontakt til patienten: L.E.A.R.N.

L: lytte med empati og forståelse for patientens perspektiv på problemer

E: forklarer dit perspektiv på problemet

A: anerkend og diskuter forskelle og ligheder.

R: anbefal en behandling

N: forhandle sig frem til en aftale. 

Organisation og ledelse

LEON: laveste effektive omkostnings niveau Beskriver hvordan vi skal bestræbe os på at behandle billigst muligt.

Hvordan er sundhedsvæsnet bygget op?

• Man skal henvises af en praktiserende læge eller speciale læge

• gatekeepers (lægerne), bestemmer hvem der skal "lukkes" ind i sundhedsvæsenet

• 80 % af alle danske patienter bliver færdigbehandlet i almen praksis

• Næst billigste løsning: sygehus med hovedfunktioner - Viborg osv.
• Speciallæge praksis
• Dyreste løsning: specialiserede sygehus og privat sygehus

Politiske niveauer:

Staten - 8% sundhedsbidrag (går til sundhedsvæsnet)

Regioner

Kommuner

Staten og kommuner kan indkræve skat

Det er aftalt i Finansrådet at en del af sundhedsbidraget skal gå til bloktilskud til kommuner og regioner - varierer efter hvad regionen har af faciliteter

• Bloktilskuddet går i regioner til at drive sygehusene
• Kommunerne bruger sygehuset og dermed betaler de grundbidrag til regionskassen - disse kan nemlig ikke indkræve skat.
• Derudover er der indbygget en incitamentsstruktur, således at en patient der er færdigbehandlet, men har brug for hjemmehjælp og kommunen ikke har plads, så koster det kommunen ekstra pr. Døgn at have patienten liggende på regionens sygehus.
• En hospitalsseng er en meget dyr løsning - løn til læge, laborant, køkkener osv.
• Kommunerne skal tilbyde sundhedsfremmende og sygedomsforbyggende tiltag - hvis ikke de kan, kan de købe servicen ved regionerne
• Disse ting er aftalt i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner
• Udover at regionerne driver sygehusene, laver de også aftaler med de praktiserende læger - "hvor meget skal du have for en almindelig konsultation?"
• DRG: diagnose relaterede grupper - for hver diagnose og behandling har man en kode der udløser et beløb - en patient indlægges med dehydrering - kode - 7,5 - dehydreret pga. pneumoni --> pneumoni  fordi KOL - "konkurrence" om at få koder = penge
• Bagside ved dette - plejen og behandlingen kan være styret af koder og dermed økonomi

Sundhedsinformatik:

EPJ fungere som et sundhedsinformatisk værktøj, da alle faggrupper kan skrive i den samme journal -  det bliver et tværfagligt værktøj.

Ex. På at det er et sundhedsinformatisk værktøj er at alle faggrupper kan skrive og orientere sig i det.

Sygepleje:

Hvad skal til for at opnå sundhed og vi evner at mestre vores liv

Antonovsky mener at alle oplever stressorer, men for at mestre dette skal oplevelsen af sammenhæng være tilstede.

Sammenhæng består af 3 ting:

• Forudsigelighed
• Håndterbarhed
• Meningsfuldhed

Disse 3 skal være tilstede for at opleve følelsen af sammenhæng

Oplevelsen af sammenhæng grundlægge gennem hele livet og der kan hele tiden arbejdes på denne.

Sundhedsfremme en en salutogenetiske proces der tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes kontekst. Sundhedsfremme omhandler at arbejde med udvikling og forandring af det enkelte individs handlinger og adfærd, så individet opnår nogle handlekompetencer til at tage vare på egen sundhed. Sundhedsfremme foregår implicit i vores hverdag og eksplicit ved hjælp af undervisning.