Teorifremstilling

4/4-16 sygepleje

Antonovsky er en isrealsk medicinsk sociolog of stressforsker.

I forhold til sundhedsfremme mener Siger Antonovsky at:

• Udgangspunktet i, hvordan mennesket tackler eller mestre stressorer, fx sygdom, krise og krig
• Vores tilgang til verden og vores tro på egne evner til at tackle stressorer har betydning for vores helbred

• Han er kendt for teorien om oplevelsen af sammenhæng (OAS)

Antonovsky skriver, at alle bliver udsat for stressorer, som er alle de store og små situationer man ikke lige har et svar eller en løsning på, og som man er nødt til at håndtere. Det kan være sygdom, konflikter, kriser og spændinger og at dette er en normal del af livet. Stressorer kan være negative, men han mener også at visse stressede situationer kan være gavnlige og udviklende, da de giver os erfaringer, som kan gøre os i stand til at takle nye stressorer bedre. Stressorer påvirker os forskelligt, nogle er bedre til at håndtere dem end andre. Han sætter lighedstegn mellem sunde mennesker og evnen til at håndtere stressorer. Hvis man er usund, dvs. ikke kan håndtere stressorerne, bliver de til stress, som kan være truende overfor både livskvalitet og helbred

 Evnen til at håndtere stressorer kalder Antonovsky også oplevelse af sammenhæng (OAS). OAS består af 3 delelementer som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse.

Antonovsky's teori om oplevelsen af sammenhæng (OAS)

• En stærk oplevelse af sammenhæng  er en livsorientering, hvor man oplever livet som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt.
• En Stærk OAS er forbundet med personligt velvære og særligt mental sundhed. Personer med stærk OAS er bedre til at håndtere sygdom end personer med en lav OAS.
• OAS udvikler sig gennem hele livet.

4/4-16 - Sundhedsinformatik

EPJ fungere som et sundhedsinformatisk værktøj, da alle faggrupper kan skrive i den samme journal -  det bliver et tværfagligt værktøj.

Ex. På at det er et sundhedsinformatisk værktøj er at alle faggrupper kan skrive og orientere sig i det.

Eksempler på Beslutningsstøttesystem:

• TOKS

Forkortelser i EPJ:

NPI: Nationalt patient indeks.

• Visionen er at skabe et digitalt overblik over relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenets parter.

LPR: landspatientregistret.

 - indeholder kontaktoplysninger

PAS-systemet: Patient administrativt system

• De grundlæggende funktioner i PAS er at lagre oplysninger om, hvilke patienter der er indlagt på hvilke tidspunker og på hvilke afdelinger.
• Systemet bruges til at opsamle patientens diagnoser, behandlinger og procedure, der kodes i henhold til SKS.

• De centrale informationer om patientens kontakt med sygehuset er registret i dette system.

FMK: fællesmedicinkort

• Har til formål at vedligeholde et samlet oversigt over en patients aktuelle og tidligere medicin og gøre oversigten tilgængelig via sundshedsdatanettet, for de aktører som patienten giver tilladelse, således at patienter kan modtage et korrekt og sikker behandling med ordinerede lægemidler.

SKS-systemet: sundhedsvæsenets klassifikations system

• Systemet indeholder de officielle klassifikationer, som anvendes ved registrering af patientdata og indberetning til landspatientregistreret.

DRG-systemet: Diagnose relaterede grupper

• For hver diagnose og behandling findes en kode som udløser et beløb. 

1/4-16 - organisation og ledelse

LEON: laveste effektive omkostnings niveau

Beskriver hvordan vi skal bestræbe os på at behandle billigst muligt

Hvordan er sundhedsvæsnet bygget op?

• Man skal henvises af en praktiserende læge eller speciale læge - gatekeepers (lægerne), bestemmer hvem der skal "lukkes" ind i sundhedsvæsenet
• 80 % af alle danske patienter bliver færdigbehandlet i almen praksis
• Næst billigste løsning: sygehus med hovedfunktioner  - Viborg osv.
  - Speciallæge praksis
• Dyreste løsning: specialiserede sygehus og privat sygehus

Politiske niveauer:

Staten - 8% sundhedsbidrag (går til sundhedsvæsnet)

Regioner

Kommuner

Staten og kommuner kan indkræve skat

Det er aftalt i Finansrådet at en del af sundhedsbidraget skal gå til bloktilskud til kommuner og regioner - varierer efter hvad regionen har af faciliteter

• Bloktilskuddet går i regioner til at drive sygehusene
• Kommunerne bruger sygehuset og dermed betaler de grundbidrag til regionskassen - disse kan nemlig ikke indkræve skat.
• Derudover er der indbygget en incitamentsstruktur, således at en patient der er færdigbehandlet, men har brug for hjemmehjælp og kommunen ikke har plads, så koster det kommunen ekstra pr. Døgn at have patienten liggende på regionens sygehus.
• En hospitalsseng er en meget dyr løsning - løn til læge, laborant, køkkener osv.
• Kommunerne skal tilbyde sundhedsfremmende og sygedomsforbyggende tiltag - hvis ikke de kan, kan de købe servicen ved regionerne
• Disse ting er aftalt i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner
• Udover at regionerne driver sygehusene, laver de også aftaler med de praktiserende læger - "hvor meget skal du have for en almindelig konsultation?"
• DIG: diagnose gruppe indeks - for hver diagnose og behandling har man en kode der udløser et beløb - en patient indlægges med dehydrering - kode - 7,5 - dehydreret pga. pneumoni --> pneumoni  fordi KOL - "konkurrence" om at få koder = penge
• Bagside ved dette - plejen og behandlingen kan være styret af koder og dermed økonomi

30/3-16 Sociologi

Madeleine Leininger har udformet en model: Sunrise-modellen:

I denne model argumenterer Leininger for, at sygeplejersker skal have et grundlæggende omsorgsfundament og et holistisk (videnskablige) syn på mennesket relateret til samfundsmæssige faktorer, f.eks. sociale forhold, politik, religion, økonomi, mm. 

Forbindelse mellem "pilene" tænkes som et edderkoppespind, der binder sammen OG påvirker hinanden.

Alt det gule er kultur - det er påvirker kultur - analyse. Det kan bruges til dataindsamling.

Det grå er alt det vi gør - handlinger.

Sygeplejersker kan vælge fokus ud fra den sygepleje, de arbejder med, man kan starte fra oven, nede fra eller fra siden, med en enkelt person, familie eller gruppe.

Man kan vælge bare at tage enkelte dele af den eller man kan vælge at tage det hele med.  

Madeleine Leininger snakker om 3 sygepleje-handlinger, på hvordan en kulturel kompetent sygeplejerske handler:

En kulturel kompetent sygeplejerske:

• Spørger med medfølelse og klarhed, hver patient, hvad deres kulturelle praksisser og præferencer er.

• Indarbejder så vidt muligt patientens personlige, sociale, miljømæsige og kulturelle behov/overbevisninger i plejeplanen.
• Respsekterer og værdsætter den kulturelle og mangfoldighed, og stræber efter at øge viden og følsomhed, når der er et behov for det.

3 sygeplejehandlinger:

• Vedligeholder og opretholder kulturel pleje, omsorg og sygepleje.

• Tilpasser og forhandler kulturel pleje, omsorg og sygepleje.
• Genskaber og rekonstruerer kulturel pleje, omsorg og sygepleje. 

11/3-16 Sociologi

Forskere Rikke Lund og Charlotte Nielsen har udviklet denne model for kortlægning af menneskers sociale relationer og netværk.
Strukturen:

• Formelle relationer og uformelle relationer.

• For at finde ud af om relationen er formel eller uformel, så kigger man på: Antal og type af relation, frekvens af kontakt, varighed af kontakt, bredde af kontakt, tæthed af netværk og gensidighed.

Funktion:
Social støtte, belastning og forankring.

• Social støtte: følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp og økonomisk støtte.

• Belastning: konflikter og bekymringer.

• Forankring: social integration.

Bufferteorien:
Positivt syn på relationer - Omgangskredsen fungerer som et værn - "beskytter" patienten under sygdom.

Main effekten:
Stiller spørgsmålstegn ved om de pårørende bare er en belastning, fordi de er for bekymrede. Negativt syg på omgangskreds - kan omgangskredsen være med til at mildne sygdommen - støtte det eller belaster det en under sygdommen? Den enkelte afgør om omgangskredsen fungerer som en støtte eller belastning.

11/3-16 Jura

Patientens rettigheder:

Sundhedsloven afsnit 3.

Patienters retsstilling:

- Ret til medinddragelse

- Ret til selvbestemmelse

- Ret til aktindsigt

- Ret til tavshedspligt og videregivelse

af helbredsoplysninger

4/3-15 Sygepleje

Kari Martinsen er en norsk sygeplejeforsker, dog ses hun mere som filosof end teoretiker. Hun har ikke udformet en model, som sygeplejen kan indrettes efter, istedet kæder hun sygeplejen sammen med en omsorgsfilosofi. Her bliver det faglige skøn, sanserne og tilliden mellem patient og sygeplejerske i den konkrete situation bærende.

Martinsen mener at der er to væsentlige forudsætninger for, at sygeplejerske og patient kan opbygge et tillidsforhold. Den ene er, at der er en autoritetsstruktur i relationer, altså at sygeplejersken har en nødvendig kundskab, som patienten ikke har. Den anden er svag paternalisme, som betyder at patient og sygeplejerske ikke er ligeværdige i faglig sammenhæng. Sygeplejersken kan mere end patienten og sygeplejersken skal bruge det faglige skøn til, at vurdere hvad der er bedst for patienten og tage beslutninger på patientens vegne. Sygeplejersken bliver her svag paternalistisk, hvor det svage ligger i at hun vil det bedste for patienten.

25/2-16 Jura

Sundhedsloven er alt der omhandler sundhedsvæsenet.

 kapitel 1.

Formål og opgaver:

§1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionbegrænsning for den enkelte.

Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation til sundhedsprofessionelle. 

Formålet med loven om autorisation er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. 

En autoriseret sundhedspersonen kan få frataget sin autorisation, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af enten fysisk tilstand, mangelfuld sjæletilstand eller grov forsømmelighed. Man kan få frataget autorisationen helt, delvist og midlertidigt.   

22/2-16 organisation og ledelse

At medinddrage patienten i den kliniske beslutningsproces stiller krav til de sundhedsprofessionelle

Den amerikanske dommer Deborah Cook' opstiller 4 måder hvorpå den sundhedsprofessionelle kan medinddrage patienten i den kliniske beslutningsproces:

Den Paternalistiske model (paternalisme), hvor sygeplejersken træffer beslutningerne for patienten ud fra en antagelse om at sygeplejerskens ved bedst

- Her handler læge/sygeplejerske ud med eller uden samtykke - her ses en risiko for overgreb

Den fortolkende model, hvor sygeplejersken skal tyde/fortolke patientens ønsker og inddrager disse i beslutningen

- Læge/sygeplejerske fungerer her som en slags konsulent

Den reflekterende model (autonomi), hvor sygeplejersken er patientens sparringspartner, som kritisk diskuterer patientens ønsker med patienten, men hvor patienten selv træffer beslutningerne

- Læge/sygeplejerske fungerer her som mentor

Den informative model (autonomi) (forbrugermodellen), hvor sygeplejersken informer patienten, som så selv træffer beslutningerne

- Her fungerer læge/sygeplejerske som en slags sælger og patienten som forbruger - her ses en risiko for omsorgssvigt.

16/2-16 Folkesundhed

Folkesundhed 

WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdoms elle svækkelse.

Sundhedsstyrelsen definerer folkesundhed som den samlede sundhedstilstand i befolkningen.

Folkesundhed er både en videnskab, en kundskab og et politisk begreb, som beskæftiger sig med befolkningens helbreds tilstand. Herudover er folkesundhed et middel til at skabe et bedre liv for borgere og kan bruges til at forstå og fremme folkesundheden.

Folkesygdom

Der findes en række sygdomme der går under den fælles betegnelse "folkesygdomme" fordi de ofte forekommer i den danske befolkning.

Nedenunder ses der 8 sygdomme som pt betegnes som folkesygdomme, dette skifter dog med tiden pga. ændringer i det sociale og økonomiske forhold. Desuden er sundhedsvidenskaben udviklet, således at der er kommet vaccinationer og bedre former for behandling og derudover har befolkningens stigende gennemsnitsalder medført, at sygdomme der ofte optræder som ældre fx. arteriosklerose er blevet hyppigere. (http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Samfundsmedicin/folkesygdomme)

- Diabetes 2

- Cancer

- Hjerte-karsygdomme

- Osteoperose

- Muskel- og skeletlidelser

- Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme)

- Psykiske lidelser

- KOL

Der findes et diagnose system, som anvendes over hele kloden, her inddrages alle sygdomsområder - dette system betegnes ICD - 10 (international classification of diaseases).
Systemet opdeles i 22 kategorier med hovedgrupper og undergrupper.

Når man ved sygdom tildeles en ICD-10 kode medfører det nogle rettigheder for patienten, såsom tilskud til fx. medicin og genoptræning.


Sociologi - 10/2-16

Aktør: Alt hvad der koblet på menneskets handlinger.

Struktur: Alt vi kan få øje på der giver retningslinjer for dagligdagen - økonomi, tid

3 forskellige perspektiver på sygdom

Antropologen Arthur Kleinmann

• Disease
• Specialistens syn på sygdom: Professionelt objektivt syn på sygdom
• Sygdom betragtet som afvigelse for det kropsligt normale

• Illness
• Patientens sygdomsopfattelse: Subjektive oplevelse af sygdom uafhængigt af årsag og årsagsforklaring
• Oplevelse af smerte, ubehag, kvalme, stress osv.
• Funktionel lidelser er eksempel på at patientens lidelse kan medføre diagnose; piskesmæld, fibromylagi, kronisk træthedssyndrom

• Sickness
• Sygdom opfattet som socialt og kulturelt fænomen og adfærd; hvad der betragtes som sygt i samfundet afhængigt af kulturen
• Kulturelle gruppers oplevelse af sygdom og om hvorledes sygdom håndteres (f.eks. Fedme/overvægt)
• Patientens erfaring af sygdom og sundhed må forstås i forhold til sundhedsvæsenets forståelser og praksis, patientens sociale liv og ikke mindst politiske tiltag og samfundsmæssige normer og diskurser; f.eks. Livsstilssygdomme

3 perspektiver på sygdom

forklaret gennem aktør, betydning, karakterisktika, hensigt samt handling

Disease

• Sundhedspersonale

• Stille diagnose gennem klassificering (Disease)
• Objektive sygdomstegn

• Identificere og forklare for at kunne stille diagnose, behandle og lindre

• Helbrede

Illness

• Patient
• Subjektiv oplevelse af at være syg
• Erfaring med sygdom og lidelse samt kropslige ændringer

• Forklare en uønsket situation for sig selv

• Omsorg 

Sickness

• Samfund

• At blive opfattet som syg i en social kontekst f.eks. I samfundet

• Social adfærd

• Giver rettigheder, fritage for pligter og vurdere tilregnelighed

• Retfærdighed

Den canadiske sociolog Erving Goffmann opdeler sociologien i 3 punkter:

Mikrosociologi (Mikroniveau): Her analyseres på den enkelte persons måde at handle på. 

Mesosociologi (Mesoniveau): Her laves en analyse på gruppe niveau - hvilken betydning har gruppen for den enkelte.

Makrosociologi (Makroniveau): Her analyseres på samfundsplan.